Kan du lide at samle folk om det gode måltid og unikke smagsoplevelser? Så er Sharing Festival din scene!
Gennem festivalen hylder vi fællesskabet, nærværet og det gode gastronomiske håndværk. Som aktør skaber du en hyggelig og uformel ramme i din restaurant, bistro eller café. Her er det samværet og de delevenlige retter, der spiller hovedrollen.
Du sammensætter en skræddersyet sharing-menu – serveret som store, lækre fade til deling eller som en stemningsfuld langbordsmiddag, hvor gæsterne kan mødes over maden.
Konceptet?
Sharing Menu: Tilbyd en fast 4 eller 6-retters menu sammensat af husets bedste delevenlige retter til en attraktiv festivalpris.
Eventkategori 1 (Eget bord): Servér jeres sharing-menu direkte ved gæsternes eget bord – præcis som man kender det fra Sydeuropa, hvor de hygger sig med deres eget selskab.
Eventkategori 2 (Fælles langbord): Skab en unik fællesskabsoplevelse ved at samle gæsterne omkring stemningsfulde langborde, hvor de deler retterne og nye samtaler på tværs.
Hvorfor være med?
Del din madpassion med et nysgerrigt og madglad publikum. Få fyldt bordene i festivalperioden, og tiltræk både nye gæster og stamkunder, der ønsker at opleve jeres unikke madunivers og gode stemning!
Skriv til os på info@madbillet.dk, hvis du vil høre mere eller tilmelde din restaurant.
© Foodmovers 2026